Foredrag

Tænk vildt

Vi befinder os i en langvarig og ulykkelig kreativitetskrise, som vi skal se at komme ud af. De egenskaber, som skal til for at omsætte kreativitet til en kraftfuld katalysator for en sund og dynamisk samfundsudvikling, bliver hverken efterspurgt eller belønnet. Vi har udviklet et nulfejlsregime og har opgivet modet til at fejle produktivt. Men det er ikke for sent, det er bare på høj tid, at vi tænker vildt.

På flugt i Sibirien

Rane Willerslev fortæller om sine oplevelser som pelsjæger i Sibirien og om sit idealistiske pelsprojekt, der havde til formål at gøre op med århundreders udnyttelse af de sibiriske zobeljægere. Det var planen, at jægerne skulle sælge deres skind direkte til pelsauktionen i Danmark uden om de korrupte mellemmænd.

Projektet behagede imidlertid ikke den russiske mafia, der fik udstedt en arrestordre på Rane Willerslev. Han måtte flygte ud i tajgaen, hvor jagten er et spørgsmål om liv eller død, og han overlevede kun ved et lykketræf sit langvarige eksil i et af verdens koldeste områder.

12-tals piger eller kreativitet?

Alle siger, at Danmark skal være et innovationssamfund, og at vi kun kan klare os i den globale konkurrence, hvis vi kan få nye ideer og skabe kreative løsninger. Spørgsmålet er bare om det uddannelsessystem, vi har skabt med flere og flere tests og mere og mere fokus på korrekthed, leder frem mod mere innovation. Det mener jeg ikke, det gør. Tværtimod! Uddannelsessystemet har stirret sig blind på ligegyldige færdigheder, korrekte besvarelser og høje karakter. I stedet skal der faglighed, leg med ideer og en læringskultur, der tillader, at vi fejler produktivt ind i udannelsessystemet.

Du kan høre mere om foredrag med Rane Willerslev hos StrongMind Foredrag på 70 27 50 97.