Bøger

Tænk vildt – Det er guddommeligt at fejle

I “Tænk vildt – det er guddommeligt at fejle” udfolder professor, topforsker og eventyrer Rane Willerslew sin filosofi om kreativitet, viden og ledelse. En filosofi, der blandt andet bygger på hans tid som pelsjæger i Sibirien, og som han satte i spil som direktør for Kulturhistorisk Museum i Oslo. “Tænk vildt” er en peptalk for en mere nysgerrig tidsånd og et forsvar for dyrkelse af viden og kreativitet. Den frie og vilde tanke er en forudsætning for læring, samarbejde og ledelse. Der skal være plads til at fejle undervejs for at finde nye måder at gøre tingene på. Omsættes den vilde tanke til det virkelige liv, skabes der nye og hidtil usete muligheder for radikal innovation.

 

Læs mere om bogen hos Arnold Busck eller læs et uddrag af Tænkt Vildt!

På flugt i Sibirien – Zobeljagt, russiske forbrydere og 65 minusgrader

“På flugt i Sibirien” er den danske antropolog og forsker Rane Willerslevs dramatiske og utrolige fortælling om de hårrejsende oplevelser måtte gennemleve som ung antropolog i Sibirien.

 

I et håb om at gøre en ende på århundreders udnyttelse af de sibirske zobeljægere, iværksatte Rane i 90’erne et idealistisk forretningsprojekt. Selvom det begyndte godt, gik pelsprojektet helt skævt, da lokale forbrydere og den russiske mafia fik nys om hans intentioner. Som konsevens måtte han flygte ud i den nådesløse sibiriske tjaga, hvor overlevelse er spørgsmål om liv eller død.

 

“På flugt i Sibirien” er historien om Ranes flugt og kamp for at overleve i det barske Sibirien på trods af sult og kulde.

 

Læs mere om bogen hos SAXO.

Det, du ikke forstår, gør dig klogere – en samtalebog

Vi er på vej ind i en ny tidsalder. Radikalt ny. Det synes at være den generelle stemning for tiden. Det er, som om vi står midt i en overgang mellem noget, der var, og noget, der kommer. Den analoge verden bliver, som tiden går, et stykke historie, mens den digitale tidsalder emmer af fremtid – en fremtid ingen kender, men alle kæmper for at få lov at definere.Og ligesom med andre store overgange – nye jobs, runde fødselsdage og festlige bryllupper – er det oplagt også at markere denne overgang ved at sætte nogle ord på. I stedet for at rejse sig og tale, så foregår det her siddende og i samtale. Tre af Danmarks skarpeste og mest populære iagttagere, Tor Nørretranders, Rane Willerslev og Svend Brinkmann, gør sammen status over den på mange måder radikale tid, vi lever i. Hvad er det for en tid? Hvad kommer vi fra? Hvad går vi til? Og hvordan med os mennesker? Med mennesket, med menneske(lig)heden?

 

Læs mere om bogen hos SAXO.

Mens vi venter på døden – døden i etisk og kulturfilosofisk belysning

Anledningen til denne antologi om dødsopfattelser i kulturfilosofisk og etisk belysning er det spørgsmål, som Søren Kierkegaard rejser i antologiens indledende tekst; “Ved en Grav”: har det moderne menneske mistet sansen for livets alvor, og viser det sig i de opfattelser, bekymringer og diskussioner omkring døden, som kendetegner vor tid?

 

Læs mere om bogen hos Forlaget Philosophia.